Faglig profil for en skov- og landskabsingeniør

Studerende skov- og landskabsingeniør

Skov- og landskabsingeniørstuderende på 2. år har, når de skal i praktik, blandt andet gennemgået følgende på uddannelsen:

  • Tre ugers praktisk forløb bestående af motormanuel træfældning, praktisk natur- og vandløbspleje, plantning og taksation
  • Skovdyrkningsmæssige emner: bl.a. forstbotanik (sommer- og vintertilstand), kulturetablering, bevoksningspleje, herunder udvisning, tynding og afvikling. Produkttyper og træartsvalg
  • Natur- og landskabspleje: bl.a. hydrologi, registrering af nøglebiotoper, vegetations- og jordbundsanalyser. maskinvalg, græsningsdyr, hegnssætning og afbrænding
  • Driftsøkonomi: bl.a. årsrapportens bestanddele, bogholderi og årsafslutning, skat og moms, nøgletal, rentabilitet, soliditet og likviditet, investering, budgettering, udbud, licitation og tilbud
  • GIS: Open source QGIS, optegning, forespørgsler og simple analyser
  • Jura: bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven, planloven, lov om vandløb, habitatdirektivet og forvaltningsretsloven

Arbejdsopgaver for en skov- og landskabsingeniør i praktik

En skov- og landskabsingeniør-studerende vil typisk være ”føl” i forhold til praktikværten og dennes arbejdsopgaver. I løbet af praktikken kan man forvente, at den studerende vil være i stand til at arbejde mere selvstændigt med forskellige projekter.

Der er rigtig mange muligheder for udfoldelse, bl.a. fordi der er mange forskelligartede praktikvirksomheder: Skovdistrikter, kommuner, naturskoler, interesseorganisationer mm.

Eksempler på arbejdsopgaver til en skov- og landskabsingeniør

  • Skovdyrkning, skovrejsning og naturnær skovdrift 
  • Juletræer og pyntegrønt
  • Naturgenopretning
  • Hedepleje, vandløbspleje og pleje af oldtidsminder
  • Formidling 
  • Fredningssager
  • Naturbeskyttelse
  • Økonomi og Jura

Den studerende kan arbejde med emnerne i en ledelsesmæssig kontekst og/eller en ren faglig kontekst.